Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

"Hvad er reglerne i forhold til markedsføringsbeskyttelse?"

Når en privatperson står som reklamebeskyttet på platformen, skyldes det, at vedkommende er tilmeldt Robinsonlisten. Tilmelding sker på personbasis hvilket betyder, at hver enkelt person i en husstand skal tilmelde sig individuelt. I praksis kan du derfor opleve, at der er flere ejere af samme ejendom, men at kun den ene er tilmeldt Robinsonlisten. I sådanne tilfælde kan du kontakte den ejer, som ikke er reklamebeskyttet.

Reglerne er som følger:

  • Private ejendomsejere på Robinsonlisten: Du må gerne sende et husstandsomdelt brev, som ikke er adresseret til en bestemt person, men blot til ejendommens ejer(e).
  • Private ejendomsejere uden reklamebeskyttelse: Du må gerne sende et adresseret brev direkte til personen.
  • Ejendomme med flere ejere, hvor kun én er tilmeldt Robinsonlisten: Du må gerne sende et adresseret brev til den ejer, der ikke er reklamebeskyttet – eller alternativt et husstandsomdelt brev.

Vigtigt at vide:

Hvis du sender et adresseret brev, er det uden betydning, om der står ”Reklamer – nej tak” på postkassen. Hvis du sender et husstandsomdelt brev, betragtes det som reklame, og derfor skal et ”Reklamer – nej tak”-skilt respekteres.

"Hvorfor kan jeg kun få vist op til 4000 resultater?"

For at sikre hurtig visning og høj performance, er der en grænse på 4000 viste resultater ad gangen. Brug flere filtre for at indsnævre søgningen og arbejde mere målrettet. Hvis du laver søgninger der giver mange resultater, så kan du alternativt downloade din filtrering uden at få den vist i platformen. Det gør du ved at sætte dine filtre og trykke på "xlsx" knappen.

"Hvornår kan der søges tilskud til en varmepumpe?"

I mange situationer kan der kan søges tilskud til konvertering til f.eks. varmepumpe. Som privatperson kan man søge tilskud hos varmepumpepuljen og som virksomhed kan man søge hos erhvervspuljen. Begge dele administreres af Energistyrelsen og derfor anbefaler vi at man tjekker gældende regler vedrørende tilskud hos dem.

"Hvorfor kommer den adresse, jeg søger, ikke frem?"

Det kan skyldes at du ikke søger på den korrekte adgangsadresse. En adgangsadresse er den officielle betegnelse for en fysisk adresse, som indikerer det specifikke sted, hvorfra der er adgang til en bygning eller ejendom. En adgangsadresse omfatter vejnavn, husnummer (eventuelt bogstav) og postnummer, men ikke etage eller dørnummer.

I emovision bruger vi adgangsadresser til at identificere bygninger og tilknytte energimærker og ejendomsdata præcist. Derfor kan adresser, som ikke er registreret som adgangsadresser – fx specifikke lejligheder (enhedsadresser), interne bygninger eller steder uden officiel indgang, ikke altid fremsøges via søgefeltet.

Hvis du oplever, at den søgte adresse ikke dukker op, kan det skyldes, at adressen er registreret som en enhedsadresse (f.eks. en lejlighed eller specifik indgang) eller at adressen ikke er en officiel adgangsadresse.

Du kan finde den korrekte adgangsadresse for din bygning ved at slå adressen op på OIS.dk. OIS indeholder alle officielle adresser i Danmark, herunder både adgangsadresser og enhedsadresser.

"Hvor tit opdaterer I data?"

emovision opdaterer data løbende, typisk med følgende intervaller:

  • Energimærker: Opdatering hver time.
  • BBR: Daglig opdatering.
  • Ejendomsbeliggenhedsregistret: Daglig opdatering.
  • Ejerfortegnelsen: Daglig opdatering.
  • Plandata: Ugentlig opdatering

"Hvordan tilføjer jeg flere brugere?"

Gå til din konto > “Brugere”. Du kan tilføje brugere med enten admin- eller brugerrolle. Admins kan også administrere kontooplysninger og tilføje abonnementer.

"Hvilke virksomheder er platformen relevant for?"

emovision er relevant for:

  • Installatører (fx varmepumper, solceller, isolering)
  • Energirådgivere og energimærkningsfirmaer
  • Kommuner og ejendomsforvaltere
  • Analysefirmaer og kampagneaktører

"Hvordan opsiger eller ændrer jeg mit abonnement?"

Under Konto > Abonnement kan du selv ændre betalingsmodel eller opsige. Man kan opsige til udgangen af den betalte periode uanset om man har års- eller månedsabonnement.

"Hvordan får jeg API-adgang?"

API-adgang købes direkte via din konto. Du får herefter adgang til at oprette API-nøgler og integrere energidata direkte i dine systemer eller på jeres hjemmeside.

"Er der begrænsninger på antal søgninger eller eksport?"

Nej – du kan søge og filtrere så meget du vil.

"Kan andre se hvilke data jeg søger på?"

Nej. Alle søgninger, filtreringer og eksport er private.

"Hvad gør jeg, hvis jeg oplever fejl på platformen?"

Send os en mail på support@emovision.dk. Beskriv fejlen og vedhæft gerne skærmbillede. Vi svarer hurtigst muligt.

"Hvordan får jeg support?"

Du kan altid kontakte os på support@emovision.dk eller +45 30205268.

"Hvorfor får jeg meget få resultater, når jeg vælger både kommune og postnummer?"

Du kan opleve at et postnummer har ejendomme i 2 forskellige kommuner, da postnumre ikke altid overlapper perfekt med kommunegrænser. Hvis du vil undgå det, så kan du undlade at vælge kommune inden du vælger postnummer.