Data og kilder


emovision samler og strukturerer en lang række offentlige data om den danske bygningsmasse. Dette gør det muligt at finde, analysere og arbejde effektivt med energioptimering.

På denne side finder du et overblik over hvilke datakilder emovision anvender, samt hvordan og hvor ofte data opdateres.


📌 Primære datakilder

⚡ Energimærkeordningen (EMO)

• Energistyrelsens officielle energimærker for danske bygninger
• Indeholder energiklasse, beregnet energiforbrug, renoveringsforslag og besparelsespotentiale
Opdateres på platformen hver time

🏠 Bygnings- og Boligregistret (BBR)

• Grundlæggende oplysninger om alle danske bygninger
• Indeholder areal, bygningstype, opførelsesår, varmeinstallation mv.
Opdateres på platformen dagligt

🧾 Ejerfortegnelsen (EJF)

• Oplysninger om ejere af ejendomme
• Begrænset adgang til oplysninger af hensyn til privatlivets fred
• Indeholder information om reklamebeskyttelse
Opdateres på platformen dagligt

🗺️ Ejendomsbeliggenhedsregisteret (EBR)

• Samler oplysninger om ejendommes placering og adgangsadresser
• Bruges til visning af ejendomme på kort
Opdateres på platformen dagligt

🔥 Plandata (varmeplaner og fjernvarmeprojekter)

• Offentlig information om eksisterende, planlagte og aflyste fjernvarmeprojekter
• Bruges til at identificere ejendomme med individuelt varmebehov og fjernvarmeområder
Opdateres på platformen ugentligt


🧭 Datakilderne og hvordan de bruges

Rygraden i emovision-data er Ejendomsbeliggenhedsregistret (EBR).
Dette er et register over alle danske ejendomme opdelt i ejerlejligheder, bygning på fremmed grund og samlet fast ejendom.
I emovision har vi udeladt ejerlejligheder, da de ikke selvstændigt er relevante i relation til energioptimering. Det er i stedet den ejendom, de er en del af, der er relevant og derfor repræsenteret som samlet fast ejendom.

EBR registrerer enheder på BFE-nummer-niveau og indeholder informationer om adgangsadresse, kommune, postnummer og geoposition.
I emovision kobles Ejerfortegnelsen (EJF) og Bygnings- og Boligregistret (BBR) sammen med EBR.
EJF er relateret til BFE-nummer og kan derfor kobles direkte.
BBR er mere kompleks, da der kan findes flere bygninger på samme BFE-nummer. En enhed i EBR kan omfatte flere grunde med flere jordstykker og bygninger.

I emovision har vi valgt at lade den mest relevante bygning karakterisere ejendommen.
Der vælges én bygning til at beskrive anvendelse, boligareal, opførelsesår, varmeinstallation og varmemiddel.
Dette valg er taget for at reducere kompleksiteten.


🏗️ Byggesager

BBR-informationer vil være uklare, når der er byggesager på ejendommen.
Derfor markerer vi ejendomme, hvor der er aktive byggesager, både når der er registreret byggesag på en grund eller en bygning på ejendommen.
Samtidig kan det være nyttigt for brugeren at vide, om der er byggeaktiviteter i gang på ejendommen.


⚡ Energimærker

For ejendomme, hvor der er udarbejdet energimærke, benytter vi anvendelse, opførelsesår og boligareal fra energimærket.
Der kan være flere energimærker på en ejendom (BFE-nummer), hvis der fx er tale om større ejendomskomplekser med mange udlejningsejendomme eller ejendomme med bygninger fra forskellige tidsperioder. Informationerne fra energimærket kombineres med EBR, EJF og BBR.

Fra energimærket hentes information om varmeforbrug, dvs. varmemiddel, mængde og pris pr. enhed (f.eks. olie).
Fra BBR hentes registreret varmeinstallation og -middel.
Disse informationer kan være uoverensstemmende, fx hvis BBR ikke er opdateret, eller der er sket ændringer efter energimærket blev udarbejdet.
Hvis energimærket er relativt nyt, vil det typisk være BBR, der ikke er opdateret.


🔍 Konsistensvurdering

For at udstille de mest korrekte ejendomsinformationer vurderer emovision, hvorvidt informationerne er konsistente.
Dette gør vi ved at sammenholde energimærkets oplysninger om varmeinstallationer med BBR’s oplysninger om varmeinstallation og varmekilde.

Eksempler
• Hvis energimærket anfører fjernvarme, og BBR oplyser oliefyr, vurderer emovision, at det korrekte er fjernvarme
• Hvis BBR oplyser fjernvarme, og energimærket anfører naturgas, vurderer vi, at BBR er korrekt, og at energimærkets oplysninger er forældede

I emovision anvendes fire vurderingskategorier:

Kategori Betydning
OK De to datakilder vurderes at være konsistente
EM Energimærkets oplysninger vurderes at være de korrekte
BBR Energimærkets oplysninger vurderes at være forældede (i relation til varmekilde), eller der findes ikke et energimærke
NA Der er ikke information nok til vurdering

Ved kategori EM overskriver vi varmeinstallation og varmekilde med de værdier vi finder i energimærket.
Dette hjælper med at give de mest retvisende resultater ved søgning i emovision.

Kategorierne vises i Excel-dataudtræk (kolonnen EM_BBR_Konsistens) og i emovision API’s ejendomsmetode (emBbrKonsistens).

På platformen vil det fremgå hvorvidt vi vurderer at BBR eller energimærket er korrekt på den enkelte ejendom. Det vil fremgå som en bemærkning i detaljevisningen.


⚙️ Tekniske anlæg

Det vurderes, at det er relevant at vide, hvis der fx er solcelleanlæg eller andre energirelevante tekniske anlæg på ejendommene.
Vi importerer derfor følgende typer tekniske anlæg fra BBR til emovision:

• 🌬️ Vindmølle
• 🌿 Slanger til jordvarme
• ☀️ Solcelleanlæg
• 🔆 Solvarmeanlæg
• 🔥 Naturgasfyr
• 🌾 Halmfyr
• 🪵 Pillefyr
• ♨️ Brændeovn
• 🏊‍♂️ Swimmingpool

Disse anlæg kan ses under Teknik i ejendommens detaljevisning i emovision.
Der vil kun være et teknikelement, hvis der er registreret et anlæg af ovenstående typer.
Informationerne er også tilgængelige i Excel-udtrækket.

Der vises etableringsår og status på anlægget. For solcelleanlæg vises desuden den registrerede effekt.


🔥 Varmeplaner og forsyningsområder

Kommunernes varmeplaner for fjernvarme og individuel varmeforsyning indhentes fra Plandata og kobles til de ejendomme, der er omfattet af planerne.
Dette gør det muligt at tilgå planerne og arbejde med de ejendomme, der er omfattet.

Vi henter desuden informationer om hvorvidt en ejendom ligger i et forsyningsområde for fjernvarme. Det skyldes at når en varmeplan aflyses, så kan det skyldes én af to ting:

  • Varmeplanen er aflyst og området udlægges til individuel varmeforsyning
  • Varmeplanen er vedtaget og området udlægges til fjernvarmeforsyningsområde.

Vi har konstateret at ejendomme både kan være omfattet af en fjernvarmeplan og ligge i et forsyningsområde for fjernvarme. Det kan dels skyldes at en fjernvarmeplan kan omfatte flere områder og udrulningen sker i flere tempi. I situationen hvor en given ejendom både ligger i et forsyningsområde for fjernvarme og er omfattet af en varmeplan, har vi derfor valgt at udstille af ejendommen ligger i et forsyningsområde for fjernvarme. Det får følgende konsekvens:

  • På platformen under konkrete varmeplaner fjernes ejendomme fra varmeplanen, hvis vi konstaterer at ejendommen ligger i et forsyningsområde.
  • I dataudtræk vil det fremgå at ejendommen ligger i et forsyningsområde for fjernvarme og felterne varmeplanid og varmeplan forsyningsform vil være blanke.

I Excel-udtrækket vises information om varmeplaner for ejendomme, der er omfattet (varmeplan_id og varmeplan_forsyningsform).


📐 Datakvalitet og validering

Vi arbejder kontinuerligt med at sikre høj datakvalitet:

• Offentlige data kontrolleres og opdateres automatisk
• Ved fejl eller afvigelser foretages løbende kvalitetstjek
• Brugere kan rapportere fejl eller mangler direkte til support@emovision.dk


🔐 Dataetik og GDPR

Vi følger nøje gældende lovgivning, herunder GDPR, og sørger for ansvarlig håndtering af persondata.
Du kan læse mere i vores Privatlivspolitik, som du finder på vores hjemmeside: emovision.dk


💡 Har du spørgsmål til data?

Hvis du ønsker yderligere information om vores data, datakilder eller har spørgsmål omkring datakvaliteten, er du altid velkommen til at kontakte os på support@emovision.dk